Blåfarvning med indigo

Vi skal på dette kursus arbejde med indigofarvning i kyper lavet med indigopigment, kalk og forskellige former for fruktose – blandt andet fra overmodne bananer og skaller fra citrusfrugter. Har du før farvet i indigokype fremstillet med kemikalierne natriumdithionit og kaustisk soda, vil du på dette kursus opleve det fascinerende ved at arbejde med mere miljøvenlige og ukomplicerede metoder, hvor du skal bruge dit sanseapparat for at aflæse din indigokype!

På kurset vil vi undervejs arbejde med den japanske tekstilteknik Shibori, hvor vi vrider, folder, rir og presser stoffet på forskellige måder, før vi farver det. Herved vil der ved indfarvningen med indigo kun komme farve på de ikke-indfoldede områder. Herved opstår der spændende og overraskende mønstre.

Vi vil også arbejde med overfarvning, først og fremmest på uldgarn og derved få smukke grønne nuancer.

Det forventes også at blive mulighed for på kurset at afprøve den traditionelle måde at farve med indigo på, nemlig ”Potteblå”, hvortil der udelukkende anvendes urin og indigo pigment!

Undervejs farves der på både uld, silke og hør – noget i form af stof og andet af garn.

Dersom der blandt kursusdeltagerne er interesse for det, vil der en af kursusdagene bliver arrangeret en rundvisning på Hørvævsmuseet.

Materialer der bruges på kurset: garn, stof, bejdsemidler og kompendium med mere er indregnet i kursusprisen.

Medbring: Gummistøvler, varm trøje, forklæde, notesbog, blyant, 2 par gummihandsker, fryseposer til at bringe fugtige farveprøver hjem og evt. madpakke.

Underviser: Tekstillærer og cand.pæd. i materiel kultur Anne Marie Nielsen. Anne Marie har i en årrække holdt plantefarvningskurser på Hørvævsmuseet. Hun har i Skotland deltaget i masterclass’er ledet af den franske plantefarver Michel Garcias og i 2014 udarbejdede Anne Marie udstillingen ”Bondekonens farvegryder” for frilandsmuseet Den Fynske Landsby i Odense.

Kaffe, te mm: kursusdeltagere på Hørvævsmuseet har adgang til tekøkken og kan gratis lave kaffe eller te. Husk gerne en madpakke. Hørvævsmuseets café åbner kl 13. Der kan I købe kaffe, te og forskellige småretter.

Kørselvejledning, offentlige transportmidler og evt. overnatning: se her

Flere oplysninger:
Telefon: 64 72 28 85 hverdage kl. 9-12
Emailaftenskolen@hørvævsmuseet.dk

Fre02.08.202419:00-21:00
Lør03.08.202409:00-16:00
Søn04.08.202409:00-15:00


Kode
240802

Første gang
Fre 02.08.2024 19:00-21:00

Sidste gang
Søn 04.08.2024 09:00-15:00

Ved
Anne Marie Nielsen

Adresse
Hørvævsmuseet
Nårupvej 30
5620 Glamsbjerg

Sted
Farveværkstedet

Pris

900,-

Del på Facebook


Hørvævsmuseet
Nårupvej 30
5620 Glamsbjerg

Telefon: 64 72 28 85

Mail: kontakt@hørvævsmuseet.dk

CVR: 17067494

Telefontid: Hverdage kl. 9 – 12 og når museet er åbent
Medlem af Fora