På Hørvævsmuseet vil vi gerne udbrede kendskabet til hør og alle dens gode egenskaber.
På hørdagen den 29. april vil du blive klædt godt på til at komme igang med din egen hør i egen have. Vi udveksler vores erfaringer om jordforhold, såning, pasning og høstning, og derfor kan du både være med, hvis du har prøvet det før eller er helt ny. Tag endelig prøver fra jeres tidligere resultater med, rusket hør, forskellige stadier af forarbejdet hør, og hvis du har spundet af det, så vi kan udveksle erfaringer. På dagen kan du også prøve at spinde.
Program:
13.00: Samling i aktivitetsrummet, 1. sal:
Velkomst og præsentation v. Lis Brandt
Om 1 kvm hør v. Lotte Helle
13.30: Erfaringer med rødning af hørren:
Ulla Ravn fortæller om sine erfaringer med rødning.
Der vises billeder af processen og ”hvad gik godt og hvad gik galt”.
I små grupper uddeles der prøver af hør i forskellige rødninger.
Andre erfaringer deles.
14-16: Spinding, vævning og mangling. Her kan vi få indblik i, hvordan hørren spindes og få en snak om erfaringer med spinding, vævning og brugen af manglebræt.
15.00 Rundvisning i museet:
Der er mulighed for at følge en rundvisning i museet (inkl. i prisen)
16.00 Samling i aktivitetsrummet, 1. sal:
Frivillige fra Den Fynske Landsby vil fortælle om deres formidling af hørbearbjdning.
16.30 Fortsat i aktivitetsrummet:
Opsamling og afslutning v. Lis, Ulla og Lotte
Deltagerne sørger selv for at lægge kaffe-/tepause ind i programmet
- der kan købes kaffe/te og kage i cafeen hele dagen.
Butikken har åbent hele dagen
- du kan handle hele dagen i butikken, hvor der er mange lækre hør-produkter.
- Hør-kit / hørfrø kan købes fra kl. 14
Hvorfor hør?
Hør er ikke bare et smukt stof, det har også mange fantastiske egenskaber, der kommer miljøet til gode.
Hør er bæredygtigt fordi,
Hørvævsmuseet samarbejder med FORA om projektet "1 kvm hør", som skal være med til at skabe opmærksomhed omkring bæredygtige materialer, oplysning om bæredygtig udvinding, bæredygtig tekstilproduktion og mindskelse af masseforbrug. I projektet sår vi hørren hjemme i egen have og udveksler erfaringer om jordforhold, såning, luning, ruskning af hørren og den videre hørberedning.
VIL DU VIDE MERE?
Læs mere på Fora.dk/1kvmhoer eller bliv medlem af Facebookgruppen 1 kvm hør
Kode
230429
Dato og tid
Lør 29.04.2023 13:00-17:00
Ved
Hørvævsmuseets Hørgruppe
Pris
150,- | Ikke medlem af Hørvævsmuseet |
75,- | Medlem af Hørvævsmuseet |