Workshop med teknikken cyanotypi, hvor du kan lave dine egne kreative print udført med hjælp fra naturens skatkammer: planter, vand og sollys.
Cyanotypi (også kaldet blåtryk eller lystryk) er en gammel fotografisk teknik fra 1800-tallet, hvor en lysfølsom emulsion først påføres emnet, fx papir, sten eller stof, og
derefter belyses af sollyset.
Selve fremkaldelsen sker i vand, hvorpå den karakteristiske cyanblå farve toner frem. Der vil være rig mulighed for at sætte sit eget personlige og håndværksmæssige præg på værkerne. Som deltager opfordres du til at medbringe nogle af dine yndlingsplanter.
Det kræver ingen forudgående kendskab til teknikken eller særlige kreative evner at deltage.
NB! Tag tøj på, der kan tåle at blive snavset, da farven kan smitte af.
Billedhugger Pia Græsbøll
Som billedhugger, eksperimenterende grafiker, menneske,
samfundsborger, verdensborger, underviser, mentor, fagpolitisk, m.m. omformer
Pia Græsbøll sine iagttagelser, refleksioner og observationer til værker.
Værkerne er dels hendes personlige aftryk og dels hendes kommentarer til
samfundet.
Pia Græsbøl udstillede i Hørvævsmuseets café i sommeren 2023.
Kaffe, te mm: kursusdeltagere på Hørvævsmuseet har adgang til tekøkken og kan gratis lave kaffe eller te. Husk evt. en madpakke. Hørvævsmuseets café åbner kl 13. Der kan I købe kaffe, te og forskellige småretter.
Kørselvejledning og offentlige transportmidler: se her
Evt. overnatning: se her
Kaffe, te mm: kursusdeltagere på Hørvævsmuseet har adgang til tekøkken, hvor I gratis kan lave kaffe eller te. I må selv medbringe noget at spise til - evt. lave aftaler på kurset. Caféen på Hørvævsmuseet åbner kl 13, der kan I købe kage og diverse småretter.
Flere oplysninger:
Telefon: 64 72 28 85, hverdage kl. 9-13.
Email: aftenskolen@hørvævsmuseet.dk
Kode
240707
Dato og tid
Søn 07.07.2024 10:30-14:45
Ved
Pia Græsbøl
Adresse
Hørvævsmuseet
Nårupvej 30
5620 Glamsbjerg
Sted
Farveværkstedet
Pris
300,- |