Vi indleder weekenden med en vandretur sammen med den landskendte vandrende strikker Kasper Thomsen fredag aften kl 19 til ca. kl. 21.
Kasper tager os ud i skoven omkring Hørvævsmuseet. Vi skal strikke og samtidig fortæller Kasper om strikningens historie og om historiske, strikkede genstande. Kasper har især beskæftiget sig med 1800-tallets strikningen, hvor han har undersøgt udbredelsen af strik fordelt på køn. Hans viden strækker sig helt ind i 1900-tallet, hvor mange mænd strikkede til de kolde soldater i skyttegravene under Første Verdenskrig. Han vil snakke om forskellige strikketraditioner - fx myten om, at man kunne genkende en fisker på hans trøje.
LørdagHer deler vi os i to grupper, med hver sin underviser. Efter frokost bytter vi så alle får prøvet begge dele.
Lørdag er der Uldmarked på Hørvævsmuseet med mulighed for indkøb af garn. Vi holder en god lang frokostpause mellem de to workshops, så der kan blive tid til at kigge.
Jytte Pallisgaard underviser i strik af sokker med en fantastisk pasform ensfarvet eller i to farver – den med den trekantede hæl.
På workshoppen skal I strikke hælen på en ministrømpe og tåen - hvis I når det.
I lærer både en sikker metode til at undgå huller, når man strikker masker op langs hælflappen, nye vendemasker, og den trekantede hæl. Og hvis I er hurtige også: tyrkisk opslagning samt højre- og venstre udtagning.
Vi forventer at du kan strikke ret, vrang - og helst at du kender teknikken magic-loop.
Mette Kirstine Larsen underviser i Hønsestrik, som igen er oppe i tiden. Hønsestrik er egentlig ”bare” flerfarvet strik. Det var tanken om sætte sit eget præg på tøjet, der gjorde hønsestrik populært den gang. Nu kan vi også inddrage bæredygtighedstanken og få brugt vores rester.
Vi starter på en lille pung, hvor vi strikker figurer ind, fx genstande, dyr, minder der betyder noget for os. Kun fantasien sætter grænsen.
Mette Kirstine medbringer et udvalg af mønstre og bøger med motiver. Du kan måske tegne mønstre selv.
Garn til strømpen og rundpinde nr. 2½ 80 cm lang.
Garnrester til hønsestrik i forskellige farver, men samme
tykkelse (ca. til pind 3½ eller 4).
Strømpepinde eller rundpind 80cm (til magic loop) der passer til garnet.
Ternet papir, blyant og viskelæder.
Lommeregner (fx på telefonen).
Kasper Thomsen – historiker, vandrende strikker, midtjyde og foredragsholder. Se mere fx på https://www.instagram.com/denvandrendestrikker/
Jytte Pallisgaard er en dedikeret strikentusiast. Hun driver ‘"Jytte Pallisgaard" med strikkeundervisning, kurser og workshops og er gæstedesigner for Geilsk, Karen-Dittes garn og Familien Davidsen. Læs mere på https://jyttepallisgaard.dk/
Mette Kirstine Larsen er strikker og designer, uddannet i "Strikdesign – håndværk og formidling" på Københavns Professionshøjskole. Læs mere på https://hoslarsen-knitdesign.dk/
Kørselvejledning og offentlige transportmidler: se her
Evt. overnatning: se her
Kaffe, te mm: kursusdeltagere på Hørvævsmuseet har adgang til tekøkken, hvor I gratis kan lave kaffe eller te. I kan selv medbringe madpakke.
Caféen på Hørvævsmuseet er åben. Der kan I købe fx toast, kage mm.
Flere oplysninger:
Telefon: 64 72 28 85, hverdage kl. 9-13.
Email: aftenskolen@hørvævsmuseet.dk
Fre | 06.09.2024 | 19:00-21:00 |
Lør | 07.09.2024 | 10:00-16:00 |
Kode
240907
Første gang
Fre 06.09.2024 19:00-21:00
Sidste gang (se alle gange nederst i beskrivelsen)
Lør 07.09.2024 10:00-16:00
Ved
Mette Kirstine Larsen
Kasper Thomsen
Adresse
Hørvævsmuseet
Nårupvej 30
5620 Glamsbjerg
Sted
Aktivitetslokalet
Pris
450,- | Strikkeweekend, begge dage |
200,- | Strikkeweekend fredag |
300,- | Strikkeweekend lørdag |