Den hørplante der dyrkes her i landet, stammer oprindeligt fra landene omkring Middelhavsområdet og i Mellemøsten, hvor den vokser vildt på enge i bjergområder. Det var dér, for cirka 10.000 år siden, at de første bønder opdagede at hørfrø kan spises og bruges til at udvinde olie. Fra det tidspunkt af blev planten kultiveret og muligvis fandt man også ud af at plantens stængler indeholder fibre, der kan spindes og forarbejdes til snor, net og tøj. Det tog små 2000 år før den kultiverede hørplante kom til Europa og endnu længere tid til de skandinaviske bønder dyrkede denne stadigvæk i dag vigtige tekstil- og olieplante.
I dette foredrag fortæller arkæolog og botaniker Sabine Karg om de metoder der tillader at vi finder frem til de sjældne og bitte små arkæologiske fund af hørplanter, og hvordan vi kan vide om det drejer sig om rester af den vilde plante eller af dyrket hør? Europæiske fund af hør vil blive præsenteret i en tidsrejse fra bondestenalderen til romertiden.
Sabine Karg er uddannet som arkæolog med speciale i arkæobotanik ved Tübingen Universitet i Sydtyskland, og som botaniker med PhD ved Basel Universitet i Schweiz. Hun arbejdede som forsker i Holland og tiltrådte 1999 en stilling som seniorforsker på Nationalmuseet i København. Her organiserede hun i 2008 og 2009 internationale workshops om hørrens kulturhistorie. Siden 2016 har hun været ansat på det Frie Universitet i Berlin, hvor hun underviser og forsker i de europæiske tekstilplanters arkæologi. I 2023 organiserede hun en stor vandreudstilling med titlen ”LEIN - Geschichte einer Kulturpflanze, FLAX - History of a Cultivated Plant” med tilhørende katalog på tysk og engelsk.
Kode
250521
Dato og tid
Lør 10.05.2025 12:30-13:15
Pris
150,- | Ikke medlem af Hørvævsmuseet |
75,- | Medlem af Hørvævsmuseet |