Hør fra A til Z

Sommerhøjskole på Hørvævsmuseet


Udforsk hørrens mange muligheder - I en tid hvor det er vigtigt at tænke bæredygtigt er hør en vigtig ressource.

I løbet af denne uge skal du prøve at spinde hør, plantefarve hør og brodere på hør – Nordens silke. Du kan vælge om du vil sy en enkel bluse, eller en taske, pung eller brændeholder.

Du prøver at væve på spjældvæv, hvor du kan væve hanke eller stropper til det du har syet.

Hver morgen holder vi morgensamling med fællessang og et oplæg relateret til hør.

Undervejs vil du møde forskellige undervisere:

  • Anne Marie Nielsen underviser i syning og design
  • Eva mm Engelhardt underviser i broderi
  • Katrine Ørnstrup underviser i farvning
  • Lene Ousager underviser i båndvævning
  • Marie Ekstedt Bjersing underviser i spinding

Torsdag eftermiddag er der udflugt til Ladbyskibet, hvor vi blandt andet skal se Ladbytapetet.

To aftner er der foredrag, dels med Marie Ekstedt Bjersing fra Textilhögskolan – Högskolan i Borås, som vil fortælle om hørren og dels et foredrag hvor vi ønsker at skabe debat om mode, bæredygtighed og tøj, hvordan agerer vi i fremtiden. De aftner, hvor der er foredrag, spiser vi aftensmad sammen.

Vi fejrer ugen med et festmåltid fredag og afslutter med at udstille vores arbejder lørdag formiddag og diskuterer hvilken rolle vi har som kulturbærere i en flyvsk og foranderlig fremtid.

Det er desværre ikke muligt at bo på museet, men der er rig mulighed for at finde B&B i lokalområdet - se overnatning. En række måltider indgår i kursusprisen: frokost hver dag, kaffe eller te et par gange dagligt og aftensmad nogle dage i løbet af ugen.

Højskoleugen kræver ingen særlige forkundskaber om hverken hør eller tekstille tekniker.

Kørselvejledning og offentlige transportmidler: se her

Flere oplysninger:
Telefon:
64 72 28 85, hverdage kl. 9-13.
Email: aftenskolen@hørvævsmuseet.dk


Ret til ændringer forbeholdes.

Man28.07.202510:00-21:00
Tir29.07.202508:30-21:00
Ons30.07.202508:30-17:00
Tor31.07.202508:30-21:00
Fre01.08.202508:30-22:00
Lør02.08.202510:00-12:00


Kode
250802

Tilmeldingsfrist
15.05.2025

Første gang
Man 28.07.2025 10:00-21:00

Sidste gang (se alle gange nederst i beskrivelsen)
Lør 02.08.2025 10:00-12:00

Ved
Anne Marie Nielsen

Adresse
Hørvævsmuseet
Nårupvej 30
5620 Glamsbjerg

Sted
Væveloftet

Pris

4485,-

Del på Facebook


Hørvævsmuseet
Nårupvej 30
5620 Glamsbjerg

Telefon: 64 72 28 85

Mail: kontakt@hørvævsmuseet.dk

CVR: 17067494

Telefontid: Hverdage kl. 9 – 12 og når museet er åbent
Medlem af Fora