Fredag aften og hele lørdag i denne weekend strikker vi på Hørvævsmuseet. Fredag aften hører vi om hvor godt det er at lave noget med hænderne og lørdag skal vi på to forskellige workshops lære vævestrik og få hjælp til at få udnytte alle garn resterne.
Deltag både fredag og lørdag - eller vælg en af delene.
Lørdag er der Uldmarked på Hørvævsmuseet med mulighed for indkøb af garn. Vi holder en god lang frokostpause mellem de to workshops, så der kan blive tid til at kigge.
Hvad sker der i hjernen når vi får lov til at dyrke vores passion? Hvad er flow? og hvordan opnår jeg flow.
Det og meget mere vil I høre om denne aften - og forhåbentlig kan vi få en debat om det. Medbring gerne sysleri du kan arbejde med under oplægget.
Efter foredraget er der kaffe og kage i caféen.
Det er muligt at tilmelde sig til foredraget alene - uden lørdagens workshop - her.
Lørdag deler vi os i to grupper, med hver sin underviser. Efter frokost bytter vi så alle får prøvet begge dele.
Trine Ellegaard underviser i vævestrik. Det er en teknik, hvor man skaber enten ensfarvede strukturmønstre eller geometriske farvede mønstre ved at tage masker løst af.
I denne workshop har vi fokus på både ensfarvet og flerfarvet vævestrik. Teknikken er overraskende sjov og enkel, da der kun strikkes med én farve ad gangen. .
Efter introduktion til teknikken strikker vi - fx strikkeprøver, som med de enkelte vævestrik-teknikker. Vi ser også på farvesammensætning i vævestrik, og hvordan man vælger farver, der skaber tydelige mønstre med bl.a. kontrastfarver og tone-i-tone-farvesammensætning.
Inge-Lis Holst giver inspiration til at arbejde med garnrester – selv helt små garnnøgler kan anvendes og få liv.
Vi skal arbejde med farver og strukturer, og med hvordan vi kan skabe harmoni i det strikkede. Der tages afsæt i farvecirklen og du vil blive fortrolig med at sætte farver sammen for at skabe harmoni - måske med enkelte popfarver.
Lær at sætte alle tykkelser garn sammen, så der kan strikkes med en tilstræbt strikkefasthed ned igennem arbejdet. Inge- Lis viser forskellige måder at tilsætte nye garner i arbejdet, så man ikke står til sidst med et stort monteringsarbejde.
Efter en introduktion slår vi masker op - enten til strikkeprøver med nogle af teknikkerne eller starten på et sjal på pind 7.
Medbring: Strikkepinde i forskellige størrelser, primært pind 3½, 4 og evt. 7 (gerne rundpinde med god wirelængde), mange garnrester – gerne nogle med kontrast, men også tone-i-tone-rester, saks, maskemarkører og evt. blyant og papir.
Foredragsholder og undervisere
Eva Holm er leder for Værkstederne og Udstilling ved Kulturmaskinen, uddannet håndarbejdslærer og uddannet i Craft-Psykologi hos Anne Kirketerp.
Eva er vokset op i Jylland med bedsteforældre tæt på, og hvor det at lave håndarbejde/håndværk var en del af dagligdagen. Eva har altid arbejdet med mennesker og relationerne mellem mennesker, og har oplevet hvordan håndarbejdet kan skabe kontakt og give en overbelastet hjerne ro.
Med støtte fra Velux Fonden, har Eva lavet projektet ”Mental Pusterum”, et forløb til unge under uddannelse i mistrivsel med udgangspunkt i teorien bag Craft-Psykologi.
Trine Ellegaard er plantefarver, strikdesigner og opskriftudvikler. Hun driver webshoppen knitamore.com, hvor hun sælger sine strikkeopskrifter og håndfarvet garn. Derudover driver hun mad- og livsstilsbloggen frahaventilmaven.dk, hvor hun deler opskrifter på mad, naturlig skønhedspleje, snaps og meget mere med råvarer fra haven eller naturen. Alle Trines aktiviteter udspringer af kærlighed til naturen og planteriget, og et ønske om at hylde hver enkelt årstid, bruge tid på at skabe og nyde den langsomme livsstil.
Inge-Lis Holst er meddesigner og strikkesupport hos Önling og har ansvar for undervisning, kurser og strikkesaloner. Hun er med til at udvikle nye designs, beregne og korrekturlæse nye strikkeopskrifter hos Önling .
Inge-Lis har stor erfaring i at læse "mellem linjerne" i en strikkeopskrift og har mange tips og tricks til at komme godt i mål med et strikkeprojekt. Hun elsker, når et strikkeprojekt kan gøres endnu pænere med en flot finish.
Inge-Lis er optaget af at bruge restgarner til flotte flader og spændende farvesammensætninger og har designet flere opskrifter til det.
Kørselvejledning og offentlige transportmidler: se her
Evt. overnatning: se her
Kaffe, te mm: kursusdeltagere på Hørvævsmuseet har adgang til tekøkken med køleskab og mikroovn. I må gratis lave kaffe eller te, men I må selv medbringe noget at spise til - evt. lave aftaler på kurset.
Flere oplysninger:
Telefon: 64 72 28 85, hverdage kl. 9-13.
Email: aftenskolen@hørvævsmuseet.dk
Fre | 05.09.2025 | 19:00-21:00 |
Lør | 06.09.2025 | 09:30-16:30 |
Kode
250904
Første gang
Fre 05.09.2025 19:00-21:00
Sidste gang (se alle gange nederst i beskrivelsen)
Lør 06.09.2025 09:30-16:30
Ved
Inge-Lis Holst
Eva Holm
Trine Ellegaard
Adresse
Hørvævsmuseet
Nårupvej 30
5620 Glamsbjerg
Sted
Aktivitetslokalet
Pris
500,- | Strikkeweekend, begge dage |
350,- | Strikkeweekend lørdag |