Red væven

Debatdag


Hvordan sikrer vi bevaring af de gamle væve og af vævning?

Kom og mød projektgruppen Red Væven, der arbejder med at registrere gamle, danske væve i museernes samlinger, hør historien om den danske væveproducent Lervad, og vær med til at diskutere, hvordan vi sikrer at vævning ikke forsvinder.

Vævning er, som andre tekstile håndarbejder, i fremgang igen. Flere vil gerne lære at væve og mange søger en god væv.

Ind imellem kommer fine, gamle væve til salg. Nogle er så gamle, at de burde høre til på et museum - men ingen museer vil have dem. Tværtimod bliver mange væve smidt ud. Museerne skal rydde op og skal kassere genstande uden værdi. Hvert museum skal udpege fokusområder som ramme for deres indsamling, forskning og formidling. Men hvilket museum har defineret håndvævning, håndværksvævning og håndvæven som sit fokusområde?

Før industrialiseringen, før 1850, blev stof til fx beklædning vævet med håndkraft af professionelle vævere eller som hjemmeproduktion. Men industrialiseringen betød, at stof og tekstiler blev billige, så man købte i stedet for at få det lavet af den lokale væver eller væve selv.

I slutningen af 1800-tallet blev håndvævningen genindført som husflid i Danmark. Mange, især kvinder, uddannede og ernærede sig som vævere. For andre var det en fritidsbeskæftigelse, og for andre igen blev det en kunstform, der nåede et professionelt niveau på verdensplan.

Har vi sørget for, at eftertiden kan få fortalt denne historie? Har museerne indsamlet nok væve - og de rigtige væve - for at kunne bevare denne historie? Eller kan vi nå at rede væven og historien om væven fra perioden før, under og efter industrialiseringen?

Program
kl. 10.00-11.00:
Præsentation af projektet Red Væven ved tekstilarkæolog Kathrine Brandstrup og terminolog Susanne Lervad
Historier om redning af væve ved væver Flemming Grundtvig Lundholm
kl. 11.00-11.45:
Oplæg ved museumsinspektør Nils Valdersdorf Jensen, Svendborg Museum
"Kassation til nyt liv"
kl. 11.45-12.45:
Paneldebat med museumsinspektør Nils Valdersdorf Jensen, væver Flemming Grundtvig Lundholm, etnolog Linda Klitmøller og historiker Ellen Warring
kl. 12.45-13.15: Frokost
kl. 13.15-14.00:
Tilbud om rundvisning på Hørvævsmuseet
kl. 14.00-14.30:
"Red Væven – Historien om Lervad" ved etnolog Linda Klitmøller
kl. 14.30-15.00:
"Det handler om at væve" ved tekstillærer Anne Marie Nielsen
15.00-15.30:
Samling af trådene i debatten.
Perspektivering til det lokale på Hørvævsmuseet, herunder vigtigheden af at bevare både vævene og vævningen.
kl. 15.30-16.00:
Afslutning med kaffe og kage.

Kode
231104

Dato og tid
Lør 04.11.2023 10:00-16:00

Ved
Aktivitetsudvalget

Adresse
Hørvævsmuseet
Nårupvej 30
5620 Glamsbjerg

Sted
Aktivitetslokalet

Pris

200,- Medlem - inkl. frokost og kaffe
300,- Ikke medlem - inkl. frokost og kaffe
100,- Medlem af Hørvævsmuseet
200,- Ikke medlem af Hørvævsmuseet

Del på Facebook


Hørvævsmuseet
Nårupvej 30
5620 Glamsbjerg

Telefon: 64 72 28 85

Mail: kontakt@hørvævsmuseet.dk

CVR: 17067494

Telefontid: Hverdage kl. 9 – 12 og når museet er åbent
Medlem af Fora