– en hel dag, hvor vi går tæt på fibre, tråde og alt muligt garn til vævning
Kender du forskel på uld, silke, hør og ramie?
Siger det dig noget, når der står Nm 16/2, Ne 16/2 eller Nel 16/2 på banderolen?
Og hvad med:
- Snoningsgrad?
- TPM?
- Trådighed?
- Løbelængder?
- Dækhår?
- Underuld?
Der er mange ord at holde styr på!
Kamgarn, kartegarn, overspundet garn, crepegarn hvordan er det spundet? hvilke egenskaber har de? hvad er det enkelte garn velegnet til og hvordan vælger jeg trådtæthed?
Alle spørgsmål som er gode at vide noget om, når du er glad for vævning.
Vi bruger en hel dag på at blive klogere på alt dette, dels i teorien, men måske allermest med hænderne og øjnene! Vi analyserer, vikler og beregner.
Når du går hjem, ved du hvordan du ser forskel på uld, bomuld, kamgarn, hør, shappesilke, overspundet garn og elastisk tråd og finder deres løbelængder.
Det vrimler med tilbud på garn i disse webshoptider. Vi tar udgangspunkt i de traditionelle vævegarner, men ser også meget på det store spændende udbud, der findes i alle mulige fibre.
Medbring gerne eget garn som vi undersøger og vurderer.
Materialer (tekstark, pap, hulkort til garn og diverse garner) er inkluderet kursusprisen.
Kaffe, te mm: som kursusdeltagere på Hørvævsmuseet har I adgang til tekøkken, hvor I gratis kan lave kaffe eller te. I må selv medbringe madpakke og kaffebrød.
Kørselsvejledning og offentlige transportmidler: se her
Flere oplysninger:
Telefon: 64 72
28 85 hverdage kl. 9-12
Email: aftenskolen@hørvævsmuseet.dk
Reservation udløber om
Kursusnummer
230319
Dato og tid
Søn 19.03.2023 09:30-16:29
Underviser
Lotte Dalgaard
Undervisningssted
Hørvævsmuseet
Nårupvej 30
5620 Glamsbjerg
Lokale
Aktivitetsrummet
Pris
450,- |