Brug af væveloftet

Generelt

Der er adgang til Væveloftet med den udleverede kodelås i kursusperioden og 14 dage derefter.

Yderdøren bør være låst udenfor kontorets åbningstid.

Sidste mand lukker vinduer, slukker lyset i mødelokale, aktivitetsrum og væveloft - husk lyset i karnappen. Lyset på toilet og trappegangen slukker selv.

Vævene

På alle væve hænger en seddel med oplysninger: mål, skafter, søller, osv. og navn på den aktuelle bruger.

Alle væve har lampe, holder til vippernes låsepinde og holder til løse pinde f.eks. skelpindene.

Væven er sat op til at fungere optimalt, så ret ikke på skafterne eller opbinding op og ned og tag ikke søller af. Bed om ekstra søller hvis der mangler.

Sig endelig til hvis der er noget der skal rettes - sig det til Anders, læg en seddel på væven eller send mail til aftenskolen@hørvævsmuseet.dk. Lad være at rette selv!

Trending og klargøring af væven

Se særskilt vejledning.

Redekam, vævekam, pinde eller plastik til bomning deles med de andre vævere. Det står mellem reolerne.

Afslutning af kurset

Bind IKKE mønsteropbinding op ved afslutning af dit projekt.

Når du er færdig, beder vi dig:

  • lægge vævekam og pinde til bomning på plads
  • fjerne alle dine ting både fra væven og din hylde
  • støvsuge under væven
  • tørre væven af med en fugtig klud

Så er væven er parat til næste kursist 😉

Væveloftets reoler

  • Reol 1: Garn til fri afbenyttelse
  • Mellemrum 1: Kamme, lister.
  • Reol 2: Diverse snor og småredskaber, blyanter, tape og papir
  • Mellemrum 2: Diverse pinde og plastik til bomning
  • Reol 3: Skytter og spredere.
  • Mellemrum 3: Redekamme.
  • Reol 4: Vævebøger.
  • Reoler under skråvæggen er til vævernes brug. Der er en hylde til hver, sæt gerne navn på din hylde.

Hold orden omkring dig - vi er mange der væver
Brug gerne støvsugeren som står i det lille depot

Tekøkken

Kaffe og te er gratis for kursister. I er velkomne til at lave kaffe eller the - der er både rigtigt kaffe og te og pulverkaffe/posete til en hurtig kop.

Sorte kander bruges til kaffe, de blanke til te.

1 pose kaffe passer til en fuld kaffemaskine, 3 tsk. te til de store kander, 1 tsk. til de små.

Køleskab

Brug gerne køleskabet til din madpakke og lign. - men sæt navn på.
Mad der efterlades uden navn smides ud!

Opvaskemaskine

Sæt venligst opvask i maskinen og start den, hvis den er ved at være fuld. Maskinen tændes på kanten af lågen.

Og omvendt: tøm gerne opvaskemaskinen og sæt tingene på plads, hvis der er vasket op.


Hørvævsmuseet
Nårupvej 30
5620 Glamsbjerg

Telefon: 64 72 28 85

Mail: kontakt@hørvævsmuseet.dk

CVR: 17067494

Telefontid: Hverdage kl. 9 – 12 og når museet er åbent
Medlem af Fora